Mini-træning

Kære Alle
Jeg vil gerne høre blandt alle jer medlemmer, hvor mange børn der gemmer sig derude, som er for små til ungdomstræning, men som kunne have lyst til noget mini-træning?
I bl.a. Horsens og OK PAN har de stor succes med træning for de små. Træningen er baseret på forskellige fælles-lege i skoven (stå-trold, tarzan-bane o.lign), og f.eks “signatur-vandringer” hvor man sammen taler om de forskellige ting vi ser i skoven, og hvordan de så ser ud på kortet.
Vores egen Silas er 5. Det der er mest spændende er imidlertid selve skoven – træerne, blomsterne, dyrene, insekterne, vandpytterne(!) etc – og hvilke billeder vi skal finde ved posterne. Kortet er ikke interessant (endnu), men han elsker at komme i skoven, og elsker børnebanerne til åbne løb.
I første omgang vil jeg gerne vejre interessen, hvorvidt der er basis for at gå videre med ideen. Har du/I reelt interesse for ideen så meld ind på klubbens Facebook-side hvor jeg har slået et lign. indlæg op.

Bedste hilsner, Tine Rasmussen

Skriv et svar