Nye funktioner på hjemmesiden

Vi har i løbet af den sidste uge opdateret hjemmesiden med et par efterspurgte funktionaliteter.

Dels har man nu mulighed for at få en mail når der kommer nye indlæg på hjemmesiden. Man kan tilmelde sig denne service i menuen “Abonnér på indlæg” ude til højre.

Derudover kan man nu også finde de forskellige indlægskategorier via en rullemenu ude til højre. Når man klikker på den valgte kategori, får man præsenteret alle de indlæg som hører til kategorien. Funktionen er dog ikke helt optimeret endnu, da det naturligvis kræver at alle indlæg er og bliver kategoriseret, og dér er vi ikke helt endnu.

Og så en nyhed til dem som er forfattere af indlæg…

Det er nu blevet muligt at sætte en udløbsdato på et indlæg. D.v.s. man kan vælge at indlægget enten skal slettes eller overføres til status “kladde” på en bestemt dato og tidspunkt. Derved forsvinder indlægget automatisk fra oversigten over indlæg, både på forsiden og i arkivet.

Se den opdaterede vejledning til hjemmesiden hér: http://silkeborg-ok.dk/web/?mdocs-file=3243