Testløb i pinsen – vi mangler hjælpere til kiosken

I det store JWOC-projekt indgår også arrangement af testløb i pinsen for de danske løbere, men mange øvrige nationer har også meldt deres ankomst. Og ikke nok med det, de 3 konkurrencer, sprint i Aarhus samt lang- og mellemdistance på et nytegnet kort over Himmelbjerget, er på o-service og åbne for alle “almindelige” løbere.

Arrangementet er selvfølgelig langt inde i planlægningen, og de fleste af funktionerne bemandet. En del af jer er sikkert allerede blevet spurgt og involveret.

Men hvis der mangler hjælpere til sidst, ligger opgaven jo på stævneledelsens bord… derfor denne udmelding. Derfor vil vi gerne bede jer tage godt imod en henvendelse om at hjælpe og, hvis I ikke er spurgt og gerne vil hjælpe, må I meget gerne give en tilbagemelding til Torben Jørgensen, torben.j@jubii.dk, telf. 28551665

En funktion er det imidlertid ikke lykkedes os at finde funktionsleder til pga. et afbud, og det er kiosken. Så er der en eller flere, der vil byde ind på at stå for denne, vil det lette den sidste store sten fra vore hjerter! Det er kun til lang- og mellemdistance, der skal være kiosk- Og vi forestiller os ikke det store set-up, bare en mulighed for at få lidt at drikke, lidt snack og en pølse. Indkøb kan vi hjælpe med. Tag meget gerne kontakt til Torben, så kan vi tale om det.

Vi glæder os til at høre fra jer snart og til at se jer i skoven!

Flemming Nørgaard, OK Pan og Torben Jørgensen

Stævneledere