Spar fragten på varer fra O-butikken

Vi har fået dette tilbud og en lille præsentation af Jørgen, der er ny i klubben og O-butikken

O-Butikken er en lille butik, som stiller op på stævnepladserne til åbne løb. Butikken har stort set alt det specielle udstyr, som en orienteringsløber har brug for. O-sko, kompasser, benbeskyttere, slidstærke brændenældebukser og tights, stolerygsække og duffelbags mm. O-Butikken har eksisteret i Østkredsen i mange år, og har været ejet af Løberen Aps siden 2012. Jeg har drevet butikken siden starten i 2012, jeg køber varerne hjem, kører ud til løb, og vedligeholder webshoppen, og afsender webordrer.

Jeg hedder Jørgen Münster-Swendsen, og er her i foråret flyttet fra Nærum til Funder. Jeg er H70, og nu medlem af SOK, tidligere var jeg også medlem af SOK – “nytikomlingen ” på Sjælland, Søllerød OK. Jeg løber alle de løb og træninger mine H70 ben kan klare, og jeg har nydt at komme ud til de mange gode Coronaløb, som SOK har arrangeret. Knud Fjordvald og jeg har skiftedes til at stå, eller stået på præmieskamlen sammen mange gange.

O-Butikkens lager befinder sig nu i Asklev i en fin lade. Det er ikke en butik der, kun et lager.

Webshoppen www.o-butikken.dk fungerer som enhver anden webshop, og der er gratis forsendelse for ordrer over kr 999,-

Fragtomkostningen kan man slippe for ved at vælge “Afhentning – kun efter aftale —“, så kan jeg medbringe ordren til SOK træning eller f. eks. nu til Sankt Hans Arrangement i SOK d. 25. juni 2020 😉 (Ordren skal være afgivet senest d. 24-6-2020, så jeg kan nå at klargøre og hente dem på lageret)

Jeg glæder mig til at lære SOK bedre at kende.