Hjælpere til klubmesterskabet

Kære alle

Hvis vi vil have et klubmesterskab i år, kræver det at nogen vil hjælpe udvalget med forskellige praktiske ting. Nogle af tingene kan man hjælpe med og samtidig deltage og nogle af tingene gør, at man så ikke kan deltage i selve klubmesterskabet. Men vi håber nogle stykker vil hjælpe alligevel.

Hvis der er flere end ca. 40 tilmeldte deltagere, er vi nødt til at dele klubmesterskabet op i to dele – nogle om formiddagen og nogle om eftermiddagen.

Vi skal bruge følgende:

  • Postudsættere til både MTBO og fod-orientering. Poster sættes ud fredag d. 23. oktober og man vil desværre ikke kunne deltage i klubmesterskabet, da man så kender posternes placering.
  • Postindsamlere til både MTBO og fod-orientering. Poster samles ind lørdag eftermiddag efter kl. 16.00 eller søndag formiddag.
  • Hjælpere til aktiviteterne om eftermiddagen (ca. 2 personer). Personerne kan deltage i klubmesterskabet om formiddagen og hjælpe om eftermiddagen.
  • Opsætning af telte fredag eftermiddag. Vi forventer at opstille 2 store telte fredag eftermiddag samt andre ting på “stævnepladsen” omkring kl. 16.00, inden det bliver mørkt, og har brug for 4-5 personer til at hjælpe med det.
  • Nedtagning af telte og andet lørdag eftermiddag. Vi skal have pillet 2 store telte og stævneplads ned lørdag eftermiddag efter klubmesterskabet (kl. ca. 16.00). Vi skal bruge så mange som muligt, så vi alle kan komme hurtigt hjem.

Har du mulighed for at at hjælpe med noget af ovenstående, så skriv til Christian Biering på cb@ellesvinget18.dk.

Vi håber at nogle vil være med til at give en hånd, så klubmesterskabet kan gennemføres.

Mvh. Udvalget
Nina, Stine, Martin, Mette, Jens og Christian