Ungdomstræning den 18/5, 25/5 og 1/6

UNGDOMSTRÆNING DEN 18/5, 25/5 og 1/6
Ovenstående datoer har vi fået lov at være med til ungdomstræning i Horsens. Vi skal træne sprint orientering (det er en kort bane i et byområde, så orienteringen er ikke så svær som i skoven, og man kan sprinte eller gå, det bestemmer man selv, men det er sjovest, hvis man giver den lidt gas). Træningen starter allerede kl. 17.30 – altså et kvarter tidligere, end vi plejer. Og for at være med, skal vi tilmelde os, så dem fra Horsens ved, at vi kommer. Det er nemmest, hvis du selv tilmelder dig her:

https://horsensok.dk/klubaktiviteter/park-tour-2

Du skal tilmelde dig senest om torsdagen ugen før træningen – det vil sige hhv. den 13/5, 20/5 og 27/5. Har du spørgsmål til tilmeldingen eller hvilken bane, du skal tilmelde dig, så må du endelig sige til. Og hvis du har problemer med at komme til Horsens, må du også sige til, så vil jeg og de andre trænere forsøge at finde en, du kan køre med. Vi glæder os til at prøve noget lidt anderledes til ungdomstræningen og håber, at I alle sammen er friske på at være med. Men hvis du slet ikke synes sprint træning kunne være sjovt, så har du mulighed for at være med i Børnetræningen i skoven disse 3 tirsdage.