O-sommerferie i Ungarn?

JWOC-Studietur til Ungarn uge 28 2018

Kære klubmedlemmer

Om 1½ år står Silkeborg OK og OK Pan for Junior VM. Om et ½ år står to klubber i Ungarn for det, og i den forbindelse er der mulighed for at tage til Ungarn og se, hvordan de griber tingene an og deltage i publikumsløb.

JWOC 2018 foregår d. 8-14/7 2018 (www.jwoc2018.hu).

JWOC Tour 2018 (publikumsløb) foregår d. 10-14/7 2018 (www.jwoctour2018.hu).

 

Frivillighedskoordinatorer og styregruppe for JWOC 2019 synes det ville være særdeles givtigt, hvis vi som klubmedlemmer kommer ned at ser og mærker, hvordan et junior VM foregår. Der vil nok både være mulighed for at komme ind bag kulisserne, heppe på det danske juniorlandshold og selv komme ud at løbe i spændende ungarsk klitterræn. (Se bulletin 1 her www.jwoctour2018.hu/bulletins/201706_en.pdf for priser og tilmelding.)

Event-centeret for JWOC Tour er i Kiskunhallas på en campingplads med bl.a. termalbade (www.halasthermal.hu/de_cimlap). Det ligger ca. 60 km fra stævnecenter til JWOC, men tæt på terrænerne.

Styregruppen vil sponsorere o-løbstrøjer til klubmedlemmer, der deltager ved JWOC 2018. Der vil ikke være yderligere økonomisk kompensation til de klubmedlemmer, der vælger at tage på studietur til Ungarn.

 

Det er pt forholdsvis billigt at bestille flybilletter til Budapest, men det vil også være muligt at køre i bil/tog.

 

Vi laver ikke fælles tilmelding, men hører gerne fra Jer om I regner med at tage derned. Skriv gerne til  Denne email adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.