| Ungdomsafdelingen |
|
|
|
Ungdomsafdelingen i Silkeborg OKUngdomsafdelingen i Silkeborg OK er en af Nordkredsens største ungdomsafdelinger, der rummer ”alt” fra nybegynderen til juniorlandsholdsløberen. Ungdomstræningen står meget centralt i Silkeborg OK. Omdrjeningspunktet er træning for alle unge fra 8 - 20 år hver tirsdag aften. Ofte deltager 35 - 40 ungdomsløbere, her er der en bred vifte af tilbud tilpasset alder og orienteringsmæssigt niveau. Silkeborg Orienteringsklub afholder introduktion for nye unge o-løbere i hvert forår. Ungdomstræningen foregår tirsdage fra kl 17.45 til kl ca 20.30 med udgangspunkt fra klubhuset. I forårs- og i efterårsperioden løber vi i skoven, mens vi i den mørke periode træner i en hal, i en svømmehal – på en bowlingbane! – i et styrkerum eller løber natløb med en pandelampe. Inden orienteringsløbene vil der altid blive informeret og vejledt i, hvordan orienteringen skal gribes an. Man vil altid kunne bede om hjælp / have en ”skygge” med i skoven , så man lærer teknikken fra starten. Børn under 10 år er velkomne til træningen sammen med en af forældrene. Efter hver træning hygger vi os med saft og kage. Ungdomstræningen danner udgangspunkt for at deltage i konkurrencer og orienteringskurser, hvor man møder andre unge o-løbere fra hele landet. Orienteringsløb udvikler sig let til meget mere end blot noget, man går til tirsdag aften. Det er en rigtig god sport for hele familien, hvor mor og far også løber orienteringsløb. Ved tirsdagstræningen bliver der informeret om konkurrencer, klubture og kurser.
|











Dansk Orienterings-Forbund