Udbytterig DM-weekend 
på Sydfyn

DM-stafet
DM-stafet foregik i lørdag d. 10. september i Holstenshus. Skoven bød på både brændenælder, brombær, grøfter og bakker. Trods disse udfordringer lykkedes det H 45-holdet bestående Erik Bobach, Mogens Hagner og Morten Kjær i sikker stil at vinde guld. 

Der var sølv i D 45-klassen til Ingrid Johansen, Tove Jakobsen og Dorthe Hansen og i H 13 - 16 klassen til Anders Schmidt, Søren Bobach og Asbjørn Mathiesen. 

Herudover var der bonzemedaljer til D 13 - 16 holdet bestående af Kari Johannsen, Ida Bobach og Anne Mette Schmidt. Bronze til  holdet i H 17 -20 med Andreas Lyngaa, Jeppe Borch og Christian Bobach. Slutteligt også bronze til holdet i H/D 13 -14 med Ida Kjær, Stine Bagger Hagner og Lasse Holch Nielsen Tillykke med medaljerne.

DM-individuelt
Efter overnatning på sportspladsen ved Korinth Skole kunne vi dagen efter køre til Brahetrolleborg for at løbe DM-individuelt også kaldet DM-klassisk. Igen mange bærndenælder, brombær, moser og grøfter og knap så mange bakker. 

De tre Bobach-søskende, Ida, Søren og Christian løb sig her hver til en guldmedalje i deres klasser. Mens vi venter på et nyt billede af de tre kan vi lige kikke på billedet fra år 2003, hvor de også fik sig en guldmedalje hver på den klassiske distance. I D 50 fik Ingrid Johannsen sølv og Erik Bobach fik bronze i H 45.

Tillykke med medaljerne og tillykke til arrangører og deltagere ved to flotte DM-stævner. Læs resultater på de to stævners hjemmesider og se flere billeder der.


Christian, Ida og Søren Bobach,
vindere i DM-klassisk år 2003 og 2005

Inga Jager