Fire SOK-løbere
til ungdomslandskamp
Fire af ungdomsløberne fra Silkeborg OK letter på
fredag den 1. oktober med kurs mod Vilnius for at deltage i ungdomslandskampen
Baltic Cup.
Holdet til cuppen blev udtaget umiddelbart efter
weekendens danmarksmesterskaber.
De fire løbere fra Silkeborg OK, der er udtaget, er
Jeppe Borch (19-20), Christian Bobach (17-18), Søren Bobach (15-16) og Asbjørn
Mathiasen (15-16).
Fem nationer deltager i Baltic Cup. Foruden Danmark er det Polen, Letland,
Litauen og Sydsverige. Der løbes i år i Litauen, og i løbet af weekenden
skal der konkurreres såvel individuelt som i stafet-orientering.
Hvert
land har mulighed for at stille med 30 løbere – fem af hvert køn i
aldersklasserne 15-16, 17-18 og 19-20.