Silkeborg OK klar til finalen i kampen om DM for klubhold
Nordvest OK stod for C-løb og divisionsmatch i
Nordkredsens 1. division. Løbet foregik i Vilbøl plantage d. 13. august og
var anden afdeling af kampen om point i 1. Division. Første match var i Hou
i foråret og den match vandt Silkeborg OK.
Denne her gang var vi meget spændte. Vi måtte undvære
Ida, Søren og Christian samt Zenia, som lige har meldt sig ind i klubben,
fordi de var i Sverige og træne med junioreliten. Familien Hagner og
Familien Johannsen, som også plejer at bidrage med mange point var på Læsø for at
løbe og hvile ud efter VM.
Men heldigvis har vi andre løbere, som kan træde til.
Vi slog Herning OK, Horsens OK og OK Pan med meget solide marginer. Jeg kan
tælle 14 SOK-ungdomsløbere, som alle har bidraget med point - og flere af
dem er nye i klubben
Tak for jeres indsats.
Nu er det så Brøde Skov på Sjælland, det gælder. Det er
søndag d. 17 september. Det er afgjort, at Kolding OK repræsenterer
Sydkredsen. Østkredsen er endnu ikke afgjort, men mon ikke FIF Hillerød
vinder.
Det er fjerde år i træk Silkeborg OK er i finalen i
kampen om titlen som DM for klubhold. Vi har, to sølv- og en
guldmedalje stående i vindueskarmen i klubhuset. Så denne her gang, mener
jeg, at vi går efter guldet. Så sæt allerede nu kryds i kalenderen d. 17.
september.
Læs mere
her og
her
Inga Jager