60 000 kr til Silkeborg OKs unge talenter i år 2005

År 2004 blev et år, hvor ungdommen endnu en gang viste, at de både er ihærdige med deres træning og at indsatsen bærer frugt i form af medaljer.

Silkeborg OK har nemlig gennem de senere år fået stadig flere særlige talentfulde løbere. Det er vi rigtig glade for - men det er dyrt at være et talent.

Udgifterne for vores talentfulde løbere handler om  kontingent til Talentkraftcenter, testløb,  konkurrencer i ind- og udland, og juniorelitesamlinger. Disse udgifter vil Silkeborg Kommunes talentudviklingspulje bidrage til at betale. Det er blevet til 60 000 kr i år 2005 og igen 60 000 kr i 2006, under forudsætningen af kommunebudgettets godkendelse. Mange tak for tilliden til vores unge løbere til Silkeborg Kommune.

Løberne der modtager penge er: Ida Bobach, Kari Johannsen, Jeppe Borch, Andreas Lyngaa, Christian Bobach, Søren Bobach og Asbjørn Mathiesen.


Alle syv løbere var med til at vinde DM for klubhold


Seks ud af syv talenter var med til at vinde Thor-banen ved Midgårsormen


De syv løbere har alle været med til at vinde DM-medaljer, 
på stafethold eller individuelt.

Inga Jager