Torbjørn vinder guld i sprint ved VM i MTB-O 

I disse dage afholdes verdensmesterskaberne i MTB-O (mountainbike-orientering) i Tjekkiet.

Silkeborg Orienteringsklub er repræsenteret ved Allan Jensen, samt Torbjørn Gasbjerg, som godt nok slår sine folder i OK Pan, men som vi godt kan tillade os at kalde silkeborg-mand.

Mandag blev kørt sprint, og det blev en gigantisk dansk succes, da Torbjørn satte alle andre til vægs, og dermed nu kan kalde sig verdensmester. Torbjørn havde et perfekt løb. Allan kørte også flot og endte på en 11. plads som 3. bedste dansker.

Tirsdag køres mellemdistance, onsdag køres kvalifikation til langdistance og fredag køres finalen på den lange distance. VM afsluttes med stafet lørdag, hvor holdet består af Lasse Pedersen (Ballerup OK), Torbjørn og Søren Strunge (som faktisk også har en fortid i Silkeborg OK).

I kan følge løbene på: http://www.mtbo.cz/woc2007/

Et par billeder af en træt Torbjørn kan ses her: http://mtb-o.do-f.dk/mtbo/Nydetail.asp?Id=714

Et billede af en glad Torbjørn her: http://www.mtbo.cz/woc2007/photo/070806/oc+pgc/Data/page.htm?58,0

Peter Sinding Poulsen