Husk tilmelding til  Divisionsmatch  i Hald Ege d 6 september

Så skal vi igen have alle SOK’er i skoven til 2. runde af divisionsmatchen

Divisionsmatch er en klubdyst hvor SOK skal møde OK Pan, Horsens og Herning OK i dysten om at kvalificere klubben til landsfinalen – også kaldet DM for klubhold.

Ved forårets Divisionsmatch tog klubben det første stik med en sikker sejr, men vi skal også klare det godt i årets anden match for at være sikker på kvalifikation til finalen.

Der er mange forskellige klasser og baner i forskellige sværhedsgrader Så uanset om du er begynder eller  supererfaren, om du er ung eller gammel eller et sted derimellem så er der også en bane til dig.

Som ekstra bonus får I en god og hyggelig oplevelse sammen med rigtig mange af dine klubkammerater.

Spørg ved klubtræningen, hvis du er i tvivl om hvilken bane/klasse du skal løbe eller om hvordan du tilmelder dig. Voksne løbere kan også spørge Tove eller Anette, der endnu engang vil prøve at have et overblik over fordelingen i seniorklasserne.

Tilmelding i O-service skal ske senest  25.8, men meget gerne før så Træningsudvalg og Ungdomsudvalg kan nå at sætte stærkeste hold!

Da Hald Ege ligger i relativ kort køreafstand fra Silkeborg, vil der ikke blive arrangeret buskørsel i denne omgang. I stedes opfordres til samkørsel så vi får fyldt bilerne op. (og sparer både miljø, benzin og parkeringsareal)

Se mere om løbet Her på Viborg OK’s hjemmeside   Og tilmeld dig hellere i dag end i morgen