Instruktion uge 24 (14. – 20. juni) i Vesterskoven

Det er vigtigt, at I har læst nedenstående instruktion igennem, inden I downloader et kort og løber i skoven!

Generelt om lukkede områder

Det er vigtigt at I respekterer de lukkede områder der er markeret med rød skravering på kortene. Områderne er defineret af statsskovene/skovejerne og skyldes flere forskellige forhold, men blandt andet hensyn til dyrelivet.

Parkering og start

Mødestedet er hvor Hjortedalsvej bliver til Ellemosevej. Herfra går en grusvej ned og krydser cykelstien mod Horsens (den gamle jernbane). Hjortedalsvej er til højre i den første lysregulering i Virklund, når man kommer inde fra Silkeborg.

https://goo.gl/maps/gErnAii6SNez98zG6

Der kan kantparkeres på Ellemosevej, med god hensyntagen til beboerne i området, der er også mulighed for at parkere i kanten af – og for enden af grusvejen, med det skal være muligt at komme til for bl.a. kommunens folk dernede.

Baner

Banerne er lavet af Anette Pind, som skriver:

Jeg har forsøgt at lave baner med varieret stræklængde der både indeholder langstræk med vejvalgsmuligheder, og kortere stræk der kræver lidt mere finorientering.

Under normale omstændigheder ville jeg have placeret en god håndfuld poster i ‘Knagerne’ der er et rigtigt spændende område. MEN der er sket en ret hårdhændet naturpleje i området for at bevare de gamle bøgetræer, som bl.a. indebærer fældning af selvgroede grantræer som er efterladt i området. Det gælder især i den østlige del af Knagerne. Man kan – og må godt passere området, men det er ikke sikkert at det kan betale sig.

Vær i øvrigt opmærksomme på, at kortet ikke er opdateret i “Knagerne”.

God tur i skoven

Kortene til denne uge

Kortene er placeret i kortkasser ved Silkeborg Orienteringsklubs klubhus og kan downloades her nederst på siden.

Alle kort er i A4 størrelse.

Vi opfordrer til at dem der har mulighed for det, selv printer kort, da en del af det store arbejde ligger i at få fyldt op i løbet af ugen.

Kort download

Banernes sværhedsgrad fremgår af filnavnet.

  • Bane 1 Svær er en lang bane på ca. 9-10 km.
  • Bane 2 Svær er en mellem bane på ca. 6-7 km.
  • Bane 3 Svær er en kort bane på ca. 4-5 km.
  • Bane 4 Mellemsvær lang er ca. 7-8 km.
  • Bane 5 Mellemsvær kort er ca. 4-5 km.
  • Bane 6 Let er ca. 3-4 km

Alle baner ligger som PDF filer.

Når du skal downloade en fil, så klik førts på uge-nummeret og derefter klikker du på filnavnet og vælger “Download”.

[mdocs folder=”mdocs-cat-82″ hide_folder=”true” sort_value=”name” is_descending=”false”]