Klubben arrangerer Vårsprint i Ry lørdag den 16. april og er nu så langt i planlægningen, at der er fundet de hjælpere, der er behov for.
Hvis du ikke skal hjælpe, kan du nu melde dig til løbet med god samvittighed. Og det vil stævneleder og teamet bag stævnet da opfordre dig til at gøre.
Selv for os der kender byen godt har det være spændende at gå på opdagelse og se hvad byen kan tilbyde. Og vi kan love et hyggeligt stævne med en intim stævneplads på Mølleskolen i centrum af byen, og hele to afdelinger med finurlige og udfordrende sprintbaner.
Det er også et oplagt tilbud for adventure/multisportsfolk og andre, der har mod på at få et kort i hånden, så fortæl gerne videre om tilbuddet.
Indbydelse kan ses andetsteds på hjemmesiden. Tilmelding via o-service senest 8. april og ellers er der åbne baner på dagen.
På gensyn – Vårsprint teamet