Æbleskiveløbet

Lørdag den 9. december løbes det årlige æbleskiveløb, der er lidt anderledes end andre træningsløb, men det er for alle, store som små, erfarne o-løbere og nybegyndere.

Man kan vælge om man vil løbe en time eller en halv time. Der startes fra klubhuset på o-kort over Vejlsø i 1:5000. 

Der er samlet start klokken 13 for de, der vil løbe en time, og der er samlet start klokken 13.15 for de, der vil løbe en halv time.

Der gives point alt efter hvor mange poster man når – 1 point pr. post, dog 3 point for hver af de 3 fjernest liggende poster. Men man får også 5 strafpoint for hvert minut, man overskrider tiden. Og så er der præmie til den i hver klasse med de fleste point.

Efter løbet er der æbleskiver og gløgg eller saft i klubhuset.

Kom og vær med til et uhøjtideligt o-løb blandt juletræer, nisser og andet godtfolk.

Mvh Karen-Lisbeth Fredberg

 

Skriv et svar