På næste lørdag er vores klubhus centrum for den danske del af årets Backyard Ultra – verdensmesterskabet. Læs meget mere om hvordan det forløber i dette link Backyard ultra
Der vil allerede være aktivitet med opstilling mv. fra fredag og selve løbet skydes i gang lørdag kl. 14.
Herefter starter løberne hver time indtil der kun er en tilbage.
Som medlem af klubben er det selvfølgelig stadig muligt at komme i klubhuset i forskellige ærinder.
Det er også muligt at følge løberne , men da vi skal overholde forsamlings-restriktionerne, er det bedre at man finder et sted ude på ruten til at stå og heppe og give opbakning til løberne, frem for ved klubhuset. Ruten går bl.a. igennem indelukket og forbi Myrhus.
Det er også muligt at følge dem på løbets FB-side.