Banelæggere og ”posthunde” til åbne o-løb

VIGTIGT! Vi har brug for både banelæggere og posthunde hvis vi skal have mulighed for at få glæde af, at det er det lykkedes at få godkendt planen for de åbne O-løb ved Naturstyrelsen fra påske og frem til sommerferien.

Med i planen, har vi i uge 16 indvielse af et helt nyt O-kort, med skov og byskov omkring Hvinningdal i det vestlige Silkeborg, som Clive Allan har rekognosceret. Vi har også taget et par af vores udmærkede byskove, ”Gødvad” og ”Kejlstrup” med i planen denne gang.

Nu har vi brug for din hjælp. Vi har brug for banelæggere, postudsættere og -indsamlere. Tjek oversigten vi nedenstående link og byd ind med hvornår du kan hjælpe. I oversigten kan du se hvornår der er ledige opgaver og listen vil løbende blive opdateret. Bemanding af de første uger håber vi nogle vil byde ind på lidt hurtigt.

Klik videre hér til oversigten over de åbne løb!

Meld dig som banelægger til Tove Jakobsen, mail tove.j58@gmail.com, tlf. 26715258 eller på klubbens interne Facebookgruppe, under dette opslag. Gerne med oplysning om hvilket løb du ønsker. Hvis du melder dig som banelægger, vil det normalt også omfatte postudsætning. Ønsker du ikke det, siger du bare til, og vi finder en til at hjælpe.

Meld dig som postindsamler til Simon Grimstrup på mail grimstrup@gmail.com, tlf. 22281976 eller på klubbens interne Facebookgruppe under dette opslag.

Et par uger inden afvikling af dit løb, sender vi en mail/messenger-besked ud til dem, der har meldt sig som hjælpere. Af denne vil det fremgå, hvor du finder det nyeste orienteringskort, hvilken afgrænsning dit løbsområde har, link til klubbens super fine vejledninger for banelæggere, postudsætter og -indsamler til de åbne O-løb, samt hvad du i øvrigt har brug for at vide for at løse din opgave.

Christian Biering sætter baner op i Condes og står for kommunikation på hjemmeside/Facebokside. Erik Bobach printer baner og fylder dem i kasser ved klubhuset. Husk derfor altid at give besked til Erik, hvis du oplever at en kasse er tom.

Har du spørgsmål, kontakt Tove Jakobsen (tove.j58@gmail.com, tlf. 26715258) eller Morten Kjær (mortenk@mail.tele.dk, Tlf. 40431185).

Vel mødt til forsommerens åbne O-løb – skoven venter på dig!

Morten og Tove