Tre forårstirsdage i april har du chancen for at prøve kræfter med orienteringsløb i Vejlsøområdet.
Der er introduktion for nye interesserede d. 13., 20. og 27. april 2021 kl. 17.45 fra Silkeborg Orienteringsklubs klubhus, Vejlsøskovhus, Vejlsøvej 7, Silkeborg.
Introduktionen er målrettet voksne og børnefamilier med halvstore børn. Der vil være kort indføring i, hvad orienteringsløb er og hvordan man løber med kort og kompas efter poster. Herefter vil der vil være mulighed for at løbe flere korte baner. Banerne er beregnet for begyndere og eller nogen med lidt erfaring i orienteringsløb.
Introduktionen foregår udendørs.
Orienteringsløb er en sport, som taler til dig, der også vil udfordres med at finde vej med et kort og kompas over det område, du løber i.
Silkeborg Orienteringsklub er Danmarks største orienteringsklub. Klubben har mange tilbud for alle aldre, i mange forskellige retninger, når sport handler om klubliv og afprøve forskellige motionsformer i naturen.