Vi har fået tildelt kommunalt tilskud til hus-udvidelsen, – som det kan læses i MJA 27/4:
Silkeborg Orienteringscenter kan udvide
Silkeborg: Byrådet har tildelt Silkeborg Orienteringscenter 1,250 mio. kroner fra puljen til lokalt initierede projekter. Centret har søgt om tilskud til at udvide klubhuset. Der er ikke noget galt med de forskellige funktioner i huset andet end at de er for små – fx køkken og damernes omklædningsrum. Orienteringscentret har desuden planer om et overdækket område, hvor de små kan træne sammen med deres forældre, hvis vejret er dårligt. Projektet koster 2,5 mio. kroner.
Byrådsmødet, mandag 26. april, sag 19
Tillykke allesammen!
Nu venter vi blot på at alle de relevante tilladelser kommer i hus i samarbejde med kommunens byggesagsbehandler – så kan der, for alvor, komme skub i processen – det bliver godt. 🙂