Løb-langt-julefrokost

En meget gammel tradition i klubben, at der en lørdag i december afholdes Løb-langt-julefrokost.

Der var en gang, hvor alle deltagere løb langt – fra Ry til klubhuset i Silkeborg. Deltagerne tog toget fra Silkeborg til Ry og løb tilbage.

Arrangementet har udviklet sig gennem årene, så nu er der mulighed for at løbe den oprindelige tur, men også mulighed for at løbe en kortere tur, køre en tur på mountainbike, løbe et orienteringsløb eller en trailrute. Det er de aktuelle arrangører, der beslutter, hvad der skal ske.

De fysiske udfoldelser starter om formiddagen og spisningen plejer at starte kl. 13.00 eller umiddelbart derefter. Deltagerne skal lige have klaret bad og eventuel sauna.

Julefrokosten er nok højdepunktet – der bliver sørget for indkøb og maden tilberedes i fællesskab – udgifterne deles mellem de fremmødte. Der er også en tradition, at man gerne må tage en snaps med til deling.

Der er tilmelding til arrangementet – det bliver annonceret på klubbens hjemmeside.

Alle er velkomne.