Så er træningsløbsplanen for 2025 lige ved at være klar. Vi mangler kun at få enkelte tilladelser til løb i private områder på plads. Vi glæder os til – igen i 2025 – at se en masse glade løbere i skoven.
Planen kan ses her: Åbne træningsløb 2025 – Google Sheets
Vi har brug for klubbens medlemmer til at arrangere træningsløbene. Gå derfor ind i planen og se, hvornår du har har lyst til at hjælpe. Vi vil meget gerne have dækket tjanserne ved de 4 løb i januar ind hurtigst muligt, men I er selvfølgelig også velkommen til at byde ind på andre løb. Der skal bruges banelæggere, postudsættere, postindsamlere og en der kan være ved start. Alle kan hjælpe.
De 4 første løb i 2025 er:
Lørdag den 4. januar i Østerskoven. Mødested i klubhuset.
Lørdag den 11. januar i Vesterskoven Øst. Mødested i klubhuset.
Lørdag den 18. januar i Nordskoven Vest. Mødested i klubhuset.
Lørdag den 25. januar i Bjørnholt. Mødested pendlerparkeringen på Borgdalsvej, Sejs-Svejbæk.
Hvis du ikke tænker, at du er rutineret nok til at være banelægger eller tage poster ind/ud, kan du altid stå ved start og sende løberne i skoven. Du kan også blive lært op i nye opgaver, f.eks. banelægning, hvis du ønsker det. Sig endelig til, så finder vi en der kan sætte dig ind i opgaven.
Giv besked om dit valg til Tove på mail tove.j58@gmail.com eller tlf. 26715258. Og sig endelig også til, hvis du vil vide mere om opgaverne. De er beskrevet nederst på denne side i 4 vejledninger: https://silkeborg-ok.dk/traeningslob-info/
Vi vil samtidig benytte lejligheden til at sige tak til alle de medlemmer, der i 2024 har gjort en indsats ved klubbens træningsløb – så vi alle har kunnet få en dejlig tur i skoven. Det har kørt rigtig godt.
Vel mødt til træningsløb i det nye år.
Træningsudvalget
Giacomo og Tove