Banelægning i Præ-O

Banelægning i præcisionsorientering adskiller sig ved at man
er færdig med at tænke i vejvalg, når man har besluttet hvilke stier banen skal
følge. Hvis man lægger baner af forskellig sværhedsgrad kan de ofte gå ad samme
stier, så den del af banelægningen kræver langt mindre end til Fod-O.

Når man har bestemt baneforløbet kommer arbejdet med at
udvælge postplaceringsmuligheder. Denne del af banelægningen er til gengæld
meget tidskrævende.

Når man vælger en postplacering skal man tænke på at
terrænet og alle skærme skal kunne ses fra stien så posten bliver fair.
Samtidig skal man vurdere hvilken kortlæsningsopgave den kan give – man skal
altså ikke kun tænke i rigtig placering af posten, men også i hvordan man kan
placere de øvrige skærme og hvor mange skærme man kan bruge. Nogle gange gør
flere skærme posten lettere – andre gange gør de den sværere. Skærmene kan
bruges til at henlede opmærksomheden på andre kortdetaljer og derved gøre
posten lettere, men de kan også bruges til at distrahere kortlæsningen omkring
den rigtige placering og derved gøre den sværere. Sværhedsgraden afhænger også
af hvor tæt skærmene står. Tidligere så vi ind imellem meget tætstående skærme,
så der var et element af ”bingo” over opgaven. Dette er en af de ”børnesygdomme”
som disciplinen er kommet over.

Man skal også tænke på hvor sigtepinden skal stå. Ved en let
bane skal den stå tæt ved det punkt hvor terrænet lettest læses, mens det på en
elitebane gerne må være sådan at man skal gå lidt frem og tilbage ad stien for
at finde de bedste steder at løse kortlæsningsopgaven.

På de sværeste baner kan der være poster hvor inden af
skærmene står rigtigt, falske poster, som skal stemples i Z-feltet. Det er vigtigt
at disse poster er fair falske, altså at den margin der er til det korrekte
sted er så tilpas stor at opgaven kan løses ved kortlæsning og og brug af
kompas. De bedste falske poster fås ved at placere skærmene ved andre lignende
terrængenstande, f.eks. i et grøftesammenløb i en grøft man kommer til inden den
rigtige eller i en lavning, der er for lille til at blive tegnet på kortet,
mens der ikke er skærme i nærheden af den rigtige lavning.

Som ved almindelige orienteringsbaner er kortkvaliteten af
afgørende betydning for hvordan man kan lægge posterne – med den ekstra
udfordring at i Præ-O kan kortfejl gøre at opgaven tilsyneladende har
forskellig løsning fra forskellige synsvinkler.