Præcisionsorientering i weekenden den 7. og 8. november 2020

Det er et åbent træningsløb, hvor man kan starte i tidsrummet lør. kl. 11 – søn. kl. 14 (posterne indsamles søn. kl. 16).

Start fra Rødbækhus P-plads (P13) på Sønderskovvej, samme sted som startstedet for ugens Åbne O-løbsbaner. Der er således mulighed for at kombinere en Præ-O-bane med en Fod-O-tur i skoven.

Der er to muligheder:

I tidsrummet lør. kl. 11-14 vil arrangøren være på stedet, men perioden er kun for deltagerne som er tilmeldt på forhånd. Tilmelding til Clive, j.clive.allen@gmail.com, senest tors. 5/11 kl. 20. Der vil være en bemandet frivillig tidskontrol (ikke inkluderet i resultaterne) tæt ved P-pladsen.

Deltagere som starter efter lørdag kl. 14: kort med baner kan enten downloades fra SOKs hjemmeside efter kl. 13 om lørdagen, hvor de står sammen med uge 45s fod-O baner, eller kan hentes fra en kasse uden for SOKs klubhus efter kl. 15 om lørdagen.

Vel mødt i skoven