DM-ultra lang 2008

Guld, sølv og bronze ved weekends DM på den ultra lange distance.
Ved årets sidste individuelle danmarksmesterskab lykkedes det endelig for Ida Bobach at komme helt til top.

Weekendens løb foregik i de midtsjællandske skove omkring Skjoldnæsholm i et pragtfuldt sensommervejr.
Banelæggeren havde valgt, at alle skulle opleve Sjællands højeste punkt, Gyldenløveshøj – 126 moh. Alle baner havde en post ved foden af den kunstige høj, som ligger på toppen.
Bakken var dog ikke dagens største fysiske udfordring. Det var derimod banernes længde.

Ida Bobach var den af klubbens løbere, som klarede strabadserne bedst. Hun førte svagt ved første radiopost og udbyggede føringen gennem hele løbet. Sejrmarginen blev på godt 4 minutter.

Stine Bagger Hagner vandt sølv i D16 og endelig blev det til bronze til Erik Bobach i H50.

Weekendens løb var det sidste individuelle danske mesterskab, men vi har stadig DM for klubhold, den 5. oktober, tilbage. Husk at tilmelde dig, så vi også her kan hente en medalje til klubben.

Erik Bobach

 

 

Skriv et svar