SOK har sat faste poster i Silkeborg Sønderskov

En gruppe af klubbens seniorer har været aktive i Silkeborg Sønderskov.

Blandt andre Knud Vogelius, Clive Allen, Jørgen Jørgensen og Asmus Wonsyld har tilbragt mange timer i skoven for at føje endnu et FIND VEJ kort til Silkeborg OKs tilbud om en spændende skovtur.
Se kortet her: http://www.silkeborg-ok.dk/…/336-find-vej-i-silkeborg-sonde…

Birthe Helms har været en af hovedkræfterne fra Silkeborg OK, og hun fortæller om forløbet:
I 2015 afsatte Friluftsrådet i samarbejde med Veluxfonden 2 mill. kr. til aktive ældre (60+) inden for friluftsliv, miljø og natur. 
Projekttitlen er ”Aktiv af Natur” – støtte til særligt aktive ældre inden for friluftsliv og natur, i erkendelse af at aktive ældre er en stærk ressource. 
En lille gruppe af Silkeborg Orienteringsklubs seniorer søgte og fik bevilget penge til projektet ”Find Vej til faste poster i Virklund”.
Projektgruppen har nu afsluttet sit arbejde, og klubben inviterer derfor alle interesserede på en tur i Silkeborg Sønderskov for at finde poster – lige når det passer familien eller den enkelte. Det er ganske enkelt og brugervenligt – og så er det gratis.
Den del af skoven, der er brugt, ligger meget tæt på Virklund By og benyttes allerede i stor udstrækning af bl.a. Virklund Skole og spejderne (Nøjkærhus og Paradislejren).

Find flere Find Vej tilbud her: http://www.findveji.dk/

Skriv et svar