Igen pæne placeringer til både Stine og Ida, selvom dagens resultater ikke helt står mål med de to foregående dages.
Vi er jo blevet lidt forvente med det ene topresultat efter det andet.
Efter to dage med konkurrencer i de schweiziske skove foregik dagens løb i byen Solothurn.
Her endte Stine på en delt 8. plads, og hun kan nu med glæde se tibage på et meget flot ungdoms-europamesterskab efter en 6. plads på den lange distance, guld på stafetten og nu en 8. plads i sprint. Flot Stine.
Ida blev i dag nr. 14, og også hun kan kun være tilfreds med resultaterne efter to guld-medaljer, lang og stafet.
I går stødte Søren til landsholdet og skal senere i dag løbe en sprint i Solothurn. Søren er for gammel til EYOC, som kun er for løbere op til og med 18 år. For de 19-20 årige løbere er der arrangeret en uofficiel landskamp. Søren er dog endnu ikke klar til at løbe de lange konkurrencer. Søren rejste derfor ikke til Schweiz sammen med de andre. Han havde i stedet valgt at hjælpe sin norske klub, Halden SK, og var i går med til at vinde en 25 mandsstafet i Sverige.
I den næste uges tid bliver både Stine, Ida og Søren i Schweiz, hvor de deltager på en træningslejr.
Træningslejren er lagt i Schweiz for at forberede løberne frem mod næste års JWOC i Italien.