DM Ultralang i regn og slud
I søndags blev årets første Danmarksmesterskab afviklet, Nemlig DM-Ultralang – og det var ikke for sarte sjæle.
Signe Faber var derovre og har taget denne beretning med hjem:
Vejret var råt med regn og slud og få grader, skoven meget våd og tung og der skulle virkelig overvejes hvilken påklædning, der ville give bedst mening på de lange distancer.
Allerede ved starten fik løberne mudderet at mærke og det var tydeligt at se på de seje løbere ved målgang, at der var gravet dybt for at finde koncentrationen og tempoet hele vejen.
Sorø orienteringsklub havde lavet et flot stævne trods de mange coronaregler, hvor løberne var spredt ud over hele dagen, og hvor der selvfølgelig hverken var stævneplads eller medaljeceremoni. Metallet bliver eftersendt til klubberne, og der bliver sendt en del til Silkeborg, da mange af sokkerne trodsede vejr og terræn og leverede gode præstationer.
I D12 satte Astrid Faber Fenger-Grøn og Ragnhild Øhlenschlæger konkurrenterne på plads med en guldmedalje til Astrid med et forspring på 1 min og en sølvmedalje til Ragnhild med 3½ min ned til nummer 3. I D60 snuppede Dorte Hansen sølvmedaljen med 6 min ned til nummer 3
I H12 viste Emil Fredberg hvor skabet skulle stå med en guldmedalje med en margin på 8 min til nummer 2. I H14 en suveræn sejr til Asbjørn Faber Fenger-Grøn med 7 min til sølvmedaljen I H60 scorede vi dobbelt medaljer. Guld til Morten Kjær og Sølv til Erik Bobach . I H70 fik Knud Fjordvald en flot sølvmedalje og i H75 var der ligeledes en flot sølvmedalje til Torben Jørgensen
Dertil var et par løbere snublende nær en medalje I D16 var Sigrid Øhlenschlæger kun 1 min fra en bronzemedalje som første årsløber på distancen og i H20 løb Elias Hinge en superflot løb der have rakt til sølv men havde desværre en fejlstempling.
I det hele taget stor respekt til alle SOKKER,der ikke lige hev en medalje med hjem, men som trodsede vind og vejr og distancer og repræsenterede klubben på fornem vis.