Find Vej Dagen 2016

 Lørdag d. 30. april er det den store landsdækkende Find-vej-dag. I Silkeborg OK indbyder vi selvfølgelig også interesserede af alle slags til at prøve kræfter med vores spændende sport. Der er start mellem kl. 11:00 og kl. 12:00. 

Hvis du er klubmedlem og har lyst til at være med på denne festlige dag, hører jeg gerne fra dig. Det vil være rigtig rart, hvis vi er mange i perioden 10:30-13:00 til at tage en snak med gæsterne og til at hjælpe med orienteringen og EMIT. Jeg håber, vi kan blive en flok af både heeeelt nye medlemmer og de mere garvede, og vi kan spænde fra de yngste til de ældste.
Der vil også være brug for hjælp til bl.a. at bringe poster ud og hjem.

Måske har du lige nogle i tankerne, der skal inviteres. Så ligger der materialer i klubhuset, både postkort og plakater. Tag gerne nogle af dem og spred invitationen.
Find-vej-dagen i Silkeborg bliver løbende beskrevet via logoet i venstre side eller her.

Mange hilsner Sten
formanden@silkeborg-ok.dk

Skriv et svar