Træningsløbsplan 2026

Træningsløbsplanen for 2026 er klar. Vi mangler kun enkelte tilladelser og glæder os til – igen i 2026 – at se en masse glade løbere i skoven.

Planen kan ses her: Åbne træningsløb 2026

Vi håber at du igen i år er klar til at tage nogle tjanser ved løbene, så de bliver en realitet og kan være til glæde for hele klubben. Der skal bruges banelæggere, postudsættere, postindsamlere og én der kan være ved start. Alle kan hjælpe!

I sommer indhentede jeg oplysninger om, hvor ofte og hvilken opgave I gerne ville hjælpe ved træningsløbene. Disse oplysninger vil jeg bruge i den nye plan.

Hvis du ønsker at hjælpe på bestemte datoer/skove, er det nu du skal sige til.
Send dine ønsker inden 1. januar på mail: tove.j58@gmail.com eller tlf. 26715258. Så lægger jeg dem i planen.

Hvis du ikke har specielle ønsker, sætter jeg dig bare på planen og du kan bytte med andre, hvis det ikke lige passer. Hvis du ikke er blevet spurgt om hvad du ønsker at bidrage med, sender du bare dine ønsker inden 1. januar.

I første omgang vil jeg gerne have besat tjanserne frem til sommerferien. Der er allerede arrangører på de fleste af løbene i januar. Dog mangler der banelægger og postudsætter til årets første løb i Vesterskoven Ø. den 10. januar.

Hvis du tænker, at du ikke er rutineret nok til at være banelægger eller tage poster ind/ud, kan du altid være ved start og sende løberne i skoven. Du kan også blive lært op i nye opgaver, f.eks. banelægning, hvis du ønsker det. Sig endelig til, så finder vi en der kan sætte dig ind i opgaven.

I 2026 vil Tobias Svarer ved nogle træningsløb stå for tiltag, der giver mere fart og tempo i træningen, hvis du ønsker det. Mere info herom kommer i starten af den nye år.

Jeg vil samtidig benytte lejligheden til at sige tak til alle de medlemmer, der i 2025 har gjort en indsats ved klubbens træningsløb – så vi alle har kunnet få en dejlig tur i skoven.

Vel mødt til træningsløb i det nye år.

Træningsudvalget
v/ Tove Jakobsen