De åbne orienteringsløb gøres klar til ferien

For mange er ferien startet og for banelæggere, udprinter og hjemmesideansvarlig nærmer ferien sig også. Vi er derfor ved at klargøre de åbne orienteringsløb til de kommende uger, så der vil være gode og udfordrende baner i skovene hele sommeren.

I løbet af uge 28 vil baner og instruktioner for uge 29 – 32 blive lagt på hjemmesiden og for at gøre det lidt mere overskueligt, har vi justeret lidt på hjemmesidens struktur.

For at finde instruktion og kortdownload for den specifikke uge, skal I gå ind under “ÅBNE O-LØB” – Instruktion og kortdownload” og så vælge den uge I skal bruge. Der vil også stadig være kort at finde i kasser ved klubhuset, men de vil kun blive suppleret i meget begrænset omfang.