Nyt Findveji-projekt i Kobskov-Vesterskov indvies den 2. maj fra klubhuset

Du, samt familie og venner, indbydes til indvielse af klubbens nye Findveji-projekt i Kobskov-Vesterskov. Det sker i forbindelse sidste aften af klubbens introduktion til orienteringsløb – den 2. maj.

Fra kl. 17.45 er der mulighed for at prøve baner på både nye og gamle Findveji-poster i Kobskov og østlige del af Vesterskoven. Kort med både begynder og lette/mellemsvære baner udleveres fra klubhuset.

Grillen er tændt, og klubben byder alle deltagere på en grill-pølse med brød og en øl eller sodavand. Tilmelding er ikke nødvendig.