Klubhuset

I Silkeborg Orienteringsklub har vi fremragende forhold i eget klubhus, Vejlsø-Skovhus, der ligger nabo til Ferskvandscentret i Silkeborg. Fra klubhuset er der adgang til Kobskov.

I klubhuset har vi gode mødelokaler, køkken, badefaciliteter, sauna, styrketræningsrum samt plads til meget af det udstyr, som hører til det at arrangere orienteringsløb.

Find vej til klubhuset hér: Google-maps

Klubhuset anvendes til møder og andre aktiviteter i regi af Silkeborg OK, der som udgangspunkt har fortrinsret. Det er muligt at booke enkelte lokaler til fx mødeaktiviteter, ved at skrive til Formanden, der vil lægge det i kalenderen.

Udlejning:

For medlemmer af Silkeborg OK, der har været medlem i mindst to år, er det muligt at leje klublokalet og køkken og adgang til toilet til private arrangementer, så som runde fødselsdage, konfirmationer, bryllupsfester mv. Det koster 500,- kr pr døgn.

Støtteberettigede idrætsklubber og DOF kan leje huset for 1.000 kr. pr. døgn.

Det er muligt at overnatte op til 10 personer på 1. sal.

Omklædningsrum og bad skal altid være tilgængeligt for klubbens medlemmer.

Anmodning om udlejning og booking af lokaler sker ved henvendelse til klubbens formand: formanden@silkeborg-ok.dk