Velkommen til Silkeborg Orienteringsklubs hjemmeside.

Du kan læse om klubben under hovedmenu i venstre side.


Nyheder:
Medlemsmøde vedrørende klubhuset. PDF Udskriv Email
Skrevet af Dorthe Hansen   
Onsdag, 22. maj 2013 17:43

Bestyrelsen i Silkeborg OK har med baggrund i de mange gode bemærkninger på generalforsamlingen fundet frem til de ændringer af huset, som vi synes vil give størst værdi for nogle af klubbens penge.
Vi har tænkt meget på: Hvad er ”nødvendigt” og hvad er mere ”ville være rart” (Need og Nice?).

Vi vil gerne have resten af klubbens opbakning til følgende:

  1. Det røde selvstændige udhus søges nedrevet og erstattet af et nyt større hus (ca. 60 m2). Hvor alt (excl. EDB) O-løbsudstyr samles. Det vil smidiggøre håndteringen af vores o-løbsmateriel. Det vil samtidig give plads på loftets depotrum til Præ-O-materiel. Poststativ-rummet - eller hvad du kalder den lille garage, - kan derefter friholdes til det særlige Multisports-udstyr, som klubben i stigende grad kommer i besiddelse af.
  2. Den lille garage/Poststativ-rummet skal først have taget udskiftet. Det kunne have været aktuelt at nøjes med en mindre reparation, hvis huset senere skulle ombygges. Det forslag er fravalgt, hvorfor vi vurderer det bedst med en fuldstændig udskiftning.
  3. Mindre ombygning af køkkenet, hvor et højt skab fjernes (Erstattes evt. af overskab) og giver mulighed for mere bordplads. Samtidig etableres en løs bordplade, der kan lægges i henne ved køkkendøren. Det er ikke en optimal køkkenløsning, men hjælper på de ”Store køkkendage”, når ”hele” klubben skal bespises. 
  4. (Bænke og hylder i kvinders omklædning. Er allerede sat i gang).


Det er samtidig bestyrelsens indstilling, at klubbens medlemmer kun i begrænset omfang skal udføre de skitserede 3 -4 forslagspunkter. Det ville i høj grad være de samme kræfter, som i forvejen bruger energi på klubbens interne og eksterne arrangementer, der kunne komme til at skulle hjælpe til. ”Huset” kan ikke selv umiddelbart betale de foreslåede ombygninger, men med økonomisk bidrag fra Silkeborg OK, kan projekterne gennemføres.

Kom venligst mandag den 10. juni kl. 19.30 i klubhuset, så drøfter vi ovenstående umiddelbart efter den ekstraordinære generalforsamling. Vi håber meget på alle’s opbakning, og vil selvfølgelig ikke gennemføre projekter, som der måtte blive talt væsentligt imod. Så også dine evt. argumenter imod forslagene er velkommen den aften.

Det videre forløb herefter bliver kontakt til Silkeborg Kommune og Skov & Naturstyrelsen for at høre om muligheden for at gennemføre de ønskede ombygninger. Det er den nye materielbygning, som det kan blive en udfordring, at få tilladelse til at opføre. Så vær tålmodig.

SOK maj 2013

 
Husk kvindeløbet den 4. juni. PDF Udskriv Email
Skrevet af Tove Jakobsen   
Tirsdag, 14. maj 2013 18:58

Hvis du endnu ikke har fået tilmeldt dig kvindeløbet den 4. juni, kan det nås endnu. Se indbydelse under arrangementsudvalgets fane til venstre på hjemmesiden. Tilmelding til spisning skal senest ske den 27. maj.
 

 
Forår PDF Udskriv Email
Skrevet af Erik Bobach   
Fredag, 10. maj 2013 17:22

Anemoner i Lysbro

Så er foråret endelig kommet, og netop nu står skoven lysegrøn.
Ovenstående billede er taget af Grethe Anæus i Lysbro, hvor hun laver træningsløb den 30. maj. Grethe kunne ikke stå for det flotte syn, som mødte hende. Hun måtte simpelthen have et billede, som hun hermed deler med alle os andre - tak. 

 
Kvindeløb i Århus den 4. juni PDF Udskriv Email
Skrevet af Ingrid Johannsen   
Tirsdag, 16. april 2013 09:09

SOK har igen i år en fælles tur til kvindeløb, hvor vi hygger os med løb og ikke mindst spisning bagefter. Vi skal løbe i Århus den 4. juni med stævneplads i Mindeparken.

Læs mere…
 
SOK/Trimtex huer PDF Udskriv Email
Skrevet af Michael Filyo   
Onsdag, 03. april 2013 14:58

Klubbens nye SOK/Trimtex huer blev nærmest revet væk, godt I kan li´den. Jeg har genbestilt et parti vers.2 som forventes leveret om ca. 3 uger. Hører du til én af dem som fik hue på, skal du indbetale kr. 160.- på klubbens konto 7170  1750854 skriv "betaling for SOK hue". Send mig en mail med str. så er du sikret en hue v. næste levering,   Denne emailadresse er beskyttet mod programmer som samler emailadresser. Du skal aktivere javascript for at kunne se adressen.  

 
<< Første < Forrige 1 2 Næste > Sidste >>

Side 1 ud af 2