Seniorklub program

 Hvis ikke andet er aftalt, mødes vi ved klubhuset kl. 9.00 og arrangerer evt. samkørsel  

Ændret d. 8. august 2020

Onsdag d. 26. august 2020: Turforslag ønskes!!

Onsdag d. 19. august 2020: Turforslag ønskes!!

Onsdag d. 12. august 2020: Ingolf vil gerne lave en tur, vi mødes kl 9.15 hos Inga og Ingolf på Kildetoften 34, Svejbæk, 8600 Silkeborg. Hvor vi drikker vores kaffe.

Onsdag d. 5. august 2020: Turforslag ønskes!!

Onsdag d. 29. juli 2020: Lars Ole vil lave en tur i Gjessø, vi mødes i klubhuset kl. 9.00 hvorefter vi kører til Gjessø og går en tur i skoven. Der var 10 med til kaffe og gåturen.

Onsdag d. 22. juli 2020: Turforslag ønskes!!

Onsdag d. 15. juli 2020: Der var ikke lavet tur til denne dag, der var 5 som mødtes ved klubhuset, drak kaffe og efterfølgende gik en tur i Nordskoven.

Onsdag d. 8. juli 2020: Susanne og Tage laver en tur ved Sukkertoppen.Vi mødes kl. 9.15 ved Klostermølle madpakkehus, som ligger over for Klostermøllevej 48, 8660 Skanderborg. Vi drikker kaffe i madpakkehuset, hvorefter vi fører rundt på en tur i skoven.

Onsdag d. 1. juli 2020: Vi mødes kl. 9.00 ved klubhuset, hvor vi drikker vores kaffe. Bagefter kører vi til et sted ved Himmelbjerget, hvor Lars Ole vil føre os rundt på en gåtur.

Onsdag d. 24. juni 2020: Vi mødes ved klubhuset kl. 9.00, hvor vi drikker kaffe ved borde og bænke foran klubhuset. Efter kaffen kører vi til Hårup Sande, hvor vi går en tur i skoven efter kortet “let bane A”

Onsdag d. 17. juni 2020: Ingolf vil gerne lave en tur i Nordskoven, med grundlag i den lette bane fra klubbens Coronaløb i uge 25. Vi mødes på pladsen ved De Små Fisk kl. 09.15, hvor vi drikker kaffe, efter kaffen fører Ingolf os rundt på turen. Kortet med den lette bane kan downloades fra klubbens hjemmeside, eller hentes ved klubhuset.

Onsdag d. 10. juni 2020: Nu kan vi igen mødes til kaffe og gåture. Lars Ole vil lave en tur i Stenholt plantage. Såfremt at det er tørvejr, mødes vi kl. 9.15, på den første P-plads på højre side af vejen fra Klosterlund museum mod Klode Mølle. Der er borde og bænke, men det vil være fint hvis enkelte tager stole med. Er det regnvejr, mødes vi i klubhuset kl. 9.00. Vi glæder os til at se hinanden igen!!!  OBS! OBS! OBS! Der er kun et bord med bænke, så alle bør tage stole med, og måske et lille bord.

Onsdag d.13. maj 2020: Vi aflyser onsdagsturene d. 13. + 20. + 27. maj samt d. 3. juni, hvorefter vi har en forventning om at der, d. 8. juni bliver lukket op for at der kan samles min. 30 personer herefter. 

Onsdag d. 6. maj 2020: Kaffe og gåtur er aflyst på grund af Corona udviklingen

Onsdag d. 29. april 2020: Kaffe og gåtur er aflyst på grund af Corona udviklingen

Onsdag d. 22. april 2020: Kaffe og gåtur er aflyst på grund af Corona udviklingen

Onsdag d. 15. april 2020: Kaffe og gåtur er aflyst på grund af Corona udviklingen

Onsdag d. 8. april 2020: Kaffe og gåtur er aflyst på grund af Corona udviklingen

Torsdag d. 2. april 2020: Teatertur på Silkeborg ny teater, som spiller “Min kone spøger”. Liste går rundt om onsdagen, ellers nærmere oplysning hos Merete Jacobsen. Obs. Obs, Teatertur er aflyst p.g.a. Corona

Onsdag d. 1. april 2020: Kaffe og gåtur er aflyst på grund af Corona udviklingen

Onsdag d. 25. marts 2020: Kaffe og gåtur er aflyst på grund af Corona udviklingen

Onsdag d. 18. marts 2020: Kaffe og gåtur er aflyst på grund af Corona udviklingen

Onsdag d. 11. marts 2020: Turforslag ønskes!!

Onsdag d. 4. marts 2020: Asmus og Bodil giver rundstykker, i anledning af at Bodil fylder halvrund, efter kaffen har de en tur i nærområdet.

Onsdag d. 26. februar 2020: Denne dag har Ove halvrund fødselsdag. – Han giver rundstykker m.m. – og snaps, i klubhuset.  Ove og Ragna har også en tur i skoven.

Onsdag d. 19. februar 2020: Asmus laver en tur på åsen og Slåen Sø.

Onsdag d. 12. februar 2020: Anna Marie Krog har d.d. tilbudt at lave en tur i Gjern området, afstand fra klubhuset ca. 15 km. Jeg kommer ikke i morgen. I kan aftale nærmere med Anna Marie i morgen.

Onsdag d. 5. februar 2020: Efter kaffen i klubhuset har Ingolf en tur i Bjørnholt – Linå Vesterskov.

Torsdag d. 30. januar 2020: Revy på Silkeborg ny teater. Liste går rundt om onsdagen, ellers nærmere oplysning hos Merete Jacobsen.

Onsdag d. 29. januar 2020: Turforslag ønskes!!

Onsdag d. 22. januar 2020: I anledning af at Knud og Vibeke har holdt hinanden ud i 50 år, giver de brød i klubhuset – og efterfølgende finder vi en gåtur.

Onsdag d. 15. januar 2020: Mogens Jacobsen giver rundstykker, i anledning af rund fødselsdag. Efter kaffen er der gåtur fra klubhuset og rundt om Almindsø.

Onsdag d. 8. januar 2020: Turforslag ønskes!!

Onsdag d. 18. December 2019: Juleafslutning, sidste møde i 2019, vi mødes i klubhuset kl. 9.00, hvor vi drikker kaffe, går tur i nærområdet, hvorefter der er pakkespil i klubhuset (hver har en pakke med – max. 20-25 kr.), klubkassen (Lars Ole) giver gløgg og æbleskiver.

Onsdag d. 11. December 2019: Jenny giver rundstykker i klubhuset, gåturen efter kaffen er endnu ikke fastlagt.

Onsdag d. 4. December 2019: Turforslag ønskes!!

Onsdag d. 27. November 2019: Turforslag ønskes!!

Onsdag d. 20. November 2019: Merete giver rundstykker i klubhuset. Efter kaffen går vi en tur i nærområdet. 

Onsdag d. 13. november 2019: Seniorklubbens 16 års fødselsdag, Vi mødes i klubhuset kl. 9.00, hvor vi drikker den medbragte kaffe, Efter kaffen forsøger Mogens R.N. at finde en gåtur i området ved Kokkeskolen.  Kl. 11.30 skal vi spise på kokkeskolen, hvor seniorklubben bliver fejret. Skolen ligger på Bredhøjvej 8, og der kan parkeres over for en gul bygning, eller på Bredhøjvej 14. Lars Ole skal have tilmeldeing senest d. 27. oktober 2019, der er plads til max. 35 personer.

Onsdag d. 6. november 2019: Turforslag ønskes!!

Torsdag d. 31. oktober 2019: Teatertur på Silkeborg ny Teater, som spiller “En god pige”. Liste går rundt om onsdagen, ellers nærmere oplysning hos Merete Jacobsen.

Onsdag d. 30. oktober 2019: Efter kaffen i klubhuset kl. 9.00, kører vi til et sted i Sejsområdet og parkerer. Så vil Ingolf føre os rundt på en tur i området “Bjørnholt og Sindbjerg”

Onsdag d. 23. oktober 2019: Grete Eriksen giver rundstykker på Frejasvej 82, hvor vi mødes kl. 9.15, i må gerne tage en klapstol med i bilen, idet Grete ikke ved om hun har nok stole. Efter kaffe og rundstykker går vi en tur i nærområdet.

Onsdag d. 16. oktober 2019: Flemming Lippert giver rundstykker, da han runder de 80 år. Bagefter går vi en tur i nærområdet.

Onsdag d. 9. oktober 2019: Turforslag ønskes!!

Onsdag d. 2. oktober 2019: Obs. Obs. Ændring!! Marianne har ændret turen, idet hun ikke syntes at den planlagte var så smuk som hun huskede. Derfor har hun en tur i Dollerup området som skulle være meget smuk. Vi mødes stadig ved Naturskolen overfor Hald Hovedgård, Ravnsbjergvej 71, 8800 Viborg kl. 9.15 og drikker kaffe i laden. Der er parkering bagved. Derefter aftaler vi nærmere om start på turen. De der har tid og lyst kan tage frokost med, som kan spises i laden.

Onsdag d. 25, september 2019: Vi mødes i klubhuset til kaffe, herefter har Lars-Ole meldt ud at han gerne vil føre os rundt på turen i Addit, så må vi se om han tør tage Grete med??

Onsdag d. 18. september 2019: Turforslag ønskes!!

Onsdag d. 11. september 2019: Turforslag ønskes!!

Onsdag d. 4. september 2019: Lars-Ole laver en tur i Silkeborg Vesterskov sydvest.

Onsdag d. 28. august 2019: Susanne og Tage laver en tur til Gudenåens og Skjernåens kilder, hvor vi også kommer forbi de gamle badebassiner. Vi mødes på Koutrupgård Naturcenter kl. 9.15. I kører til Nr. Snede, herefter ca. 4 km. mod Tørring hvor der drejes til højre ad Hærvejen,  i kører ca. 2,5 km hvor der drejes til venstre ad Koutrupvej ca. 400 m. hvor så Naturcentret ligger. Der er toilet samt overdækket plads hvor vi kan drikke kaffe.  Adressen på naturcentret er Koutrupvej 17, 7160 Tørring. Husk praktisk fodtøj der kan være lidt fugtigt enkelte steder. Der var stemning for at tage madpakker med. Efter frokost laver Ingolf en tur ved Rørbæk Sø. 

Onsdag d. 21. august 2019: Ingolf laver en tur til Funder krat og Møllebækken, vi mødes i klubhuset.

Onsdag d. 14. august 2019: Marianne Bach laver en tur i Dollerup Bakker. Vi mødes kl. 9.15 ved Ishuset, Ravnsbjergvej 70, Dollerup, 8800 Viborg, hvor vi drikker vores kaffe. Kører derefter til Niels Bugges Kro, hvor turen starter. Turen vil blive forlænget efter de første 5-6 km ud til Hald Ruin. Stemningen var at vi tog madpakker med til frokost, som vi spiser på naturskolen. De der ikke vil med til det sidste kan selvfølgelig tage hjem.

Onsdag d. 7. august 2019: Ingolf laver en tur i Linå Vesterskov. Vi mødes ved Ludvigslyst kl. 9.15. hvor vi drikker vores kaffe, herefter går vi en tur på “kun” ca. 5 km, men det er jo i Linå Vesterskov.

Onsdag d. 31. juli 2019: Mogens Nielsen vil lave en tur. Han har aftalt med Alice og Leo at vi laver den tur som er blevet udsat et par gange af forskellige årsager.  Vi mødes kl. 9:15  på legepladsen Balle Husevej ( ca.139) med vores morgenkaffe.Derefter går vi en tur hvor vi splitter os op et par gange af hensyn kørerstolens hjul.

Onsdag d. 24. juli 2019: Ingolf laver en tur til Hejnæs,  vi mødes i klubhuset.

Onsdag d. 17. juli 2019: Turforslag ønskes !!

Onsdag d. 10. juli 2019:  Gåturen er aflyst på grund af JWOC, hvor de fleste hjælper til!!!!!

Onsdag d. 3. juli 2019: Turforslag ønskes !!

Onsdag d. 26. juni 2019: kl. 9:15   Frijsenborg Skoven. Vi mødes på P-plads 100 m fra Pøt Mølle, Pøt Møllevej 80, 8450 Hammel.  Vi går 1 km, inden vi drikker vores medbragte kaffe, og spiser vores medbragte rundstykker. Hele turen er 4-6 km i blandet skov. Vi oplever bl.a. Pøt Mølle-bakken og Marsk Stigs kilde. Efter turen spiser vi let anretning kl. ca. 12:30 i Hammel Golfklub.  tilmelding senest mandag d. 24 juni. muligheder der kan  bestilles stjerneskud 90,- eller burger med pommes  70,- Hammel Golfklub ligger på Mosevej 11b 8450 Hammel Tilmeld:   til  mogens-r-n@webspeed.dk .

Onsdag d. 19. juni 2019: Turforslag ønskes !!

Onsdag d. 12. juni 2019:  Turforslag ønskes !!

Onsdag d. 5. juni 2019: Vi mødes hos Vibeke og Knud Vogelius på Stidalsvej 34A i Resenbro, kl. 9.15. Her drikker vi vores medbragte kaffe, hvorefter Vibeke tager os med på en tur ad trækstien fra Resenbro til Svostrup.

Onsdag d. 29. maj 2019: Vi mødes hos Inga og Ingolf på Kildetoften 34, kl. 9.15. Her drikke vi vores kaffe og spiser den medbragte bolle. Efter kaffen har Inga og Ingolf en tur klar i Linå Vesterskov.

Onsdag d. 22. maj 2019: Vi mødes hos Jørgen Kej og Karen-Lisbeth Fredberg, på Kalmarvej 40, 8600 Silkeborg, kl. 9.15. Hvor Jørgen og Karen-Lisbeth giver rundstykker, i anledning af at Jørgen bliver “halvrundt”. Efterfølgende har de en tur rundt om Alling-Å, som vi så skal ud på , turen er på ca. 7,5 km.

Onsdag aften d. 15. maj 2019: Fra Anne Jensen er der kommet forslag til nattergaletur:
Vil I med på en aftentur for at høre nattergale onsdag d. 15. maj? Vi mødes ved klubhuset kl. 19.30 og arrangerer samkørsel.

Der er ca. 45 km fra klubhuset til Uldum Kær – parkeringspladsen på kortet, hvor der står Uldum Fugletårn. Vi starter med at gå ad rød rute fra Uldum Fugletårn til Verdens Ende og retur. Det bliver en tur på ca. 6 km. Der er desværre ikke mulighed for en rundtur men afhængig af dagsformen kan vi vende om når vi har lyst. Derefter drikker vi vores medbragte kaffe og lytter til nattergalene, som forhåbentlig er klar til at underholde. Der er borde, bænke og toilet ved P-pladsen. Forventet hjemkomst ca. kl. 23.

Hvis vejrudsigten siger regn er vi nødt til at aflyse og jeg vil derfor gerne have tilmelding med oplysning om telefonnr. på tlf. 23434132 eller mail bisballe@gmail.com Ved aflysning kan turen evt. udsættes til onsdag d. 22. maj.

Se Hedensted Kommunes folder over området her:https://www.hedensted.dk/media/4494936/uldum-kaer_folder_sti_nyt-billede.pdf

Onsdag formiddag d. 15. maj 2019: Turforslag ønskes.

Onsdag d. 8. maj 2019: Vi mødes hos Susanne Gasbjerg, på Knøsvej 7, 8680 Ry, kl. 9.15, hvor vi drikke den medbragte kaffe. Efter kaffen har Susanne en tur klar i skoven omkring Knøsen.

Onsdag d. 1. maj 2019: Vi mødes i Klubhuset til kaffe kl. 9.00. Herefter kører vi, senest kl. 9.30 til Kompedallejren, hvor vi parkerer. Herefter har Tage lavet en tur på Grathe Hede. Efter turen, ca. kl. 11.30-12.00, kører vi til Blicheregnens museum i Thorning, hvor vi spiser vores medbragte frokost (Husk madpakke), efter frokost kl. ca. 13.15 bliver der rundvisning på Museet ca. 45-50 minutter. Herefter bruger vi tid efter eget ønske i  museet. Prisen for at komme ind i museet er 40 kr. pr. person når det er en gruppe, derfor samler jeg pengene ind, de skal betales samlet. Vi må spise medbragt mad på stedet. Prisen er hævet med 10 kr. i forhold til normalt, det er på grund af en ny udstilling om slaget på Grathe Hede. Mobilepay kan bruges overfør til 20858801

Onsdag d. 24. april 2019: Marianne Bach vil lave en tur på Gødvad Mælkevej og Gudenåen ad trækstien tilbage, ca. 6 km. Turforslag ønskes. Vi mødes kl. 9.00 i klubhuset.

Onsdag d. 17. april 2019: Anemonetur til Jeksendalen, hvis vejret er godt. Hvis vejret er godt kører vi til Jeksendalen, husk madpakke. Hvis vejret ikke er så godt, drikke vi kaffe i klubhuset, og aftaler en tur i nærområdet. Under alle omstændigheder mødes vi i klubhuset kl. 9.00.

Onsdag d. 10. april 2019: Mogens Nielsen vil lave en tur (formentlig i Hørbylunde) Vi mødes til kaffe i klubhuset kl. 9.00, hvorefter vi går turen. Herefter har Mogens bestilt stjerneskud i superbrugsen, som vi så kører ned i klubhuset og spiser. Mogens skal have oplyst senest d. 8. april hvem der vil have stjerneskud i klubhuset, koster vist nok 30 kr. pr. næse.

Onsdag d. 3. april 2019: Annemoneturen blev droppet på grund af vejret, og måske for få annemoner, Asmus havde en tur i Vesterskoven og Rustrup klar.

Onsdag d. 27. Marts 2019: Vi mødes i klubhuset kl. 9.00 til kaffe. Efter kaffen har Lars Ole en tur klar i Silkeborg Vesterskov.

Onsdag d. 20. Marts 2019: Teateraften i Silkeborg Ny Teater, som spiller Farcen: Flammedanserinden. Forestillingen starter kl. 20.00. Tilmelding til Merete Jakobsen, gerne snarest.

Onsdag d. 20. marts 2019: Turforslag ønskes.

Onsdag d. 13. marts 2019: Vi mødes i klubhuset kl. 9.00 til kaffe, måske kommer der en gæst. Efter kaffen har Asmus lovet at være turfører på en tur i Vesterskoven, med start fra Vestre Bad ved Almind Sø.

Onsdag d. 6. marts 2019: Marianne Bach giver rundstykker i anledning af at hun er rundet de 3½ snese. Vi mødes kl. 9.00 og fejrer hende i klubhuset, hvorefter Vibeke viser rundt på en tur i den nordøstlige del af Nordskoven.

Onsdag d. 27. februar 2019: Vi mødes i klubhuset til kaffe kl. 9.00, hvorefter vi kører til P-pladsen ved Hampen sø, hvor Jørgen og Grethe har en tur klar, rundt om søen.

Onsdag d. 20. februar 2019: OBS!! OBS!! Mulighed for at deltage i “Madspilds-buffet” på Kokkeskolen, kl. 11.30 i kantinen i den gamle bygning. Der er forskellige lune retter, og incl. kaffe og kage. Pris 50,00 kr. pr. person, øl og vand kan købes. Tilmelding inden d. 13. februar til Ove Skipper på mail. roskipper@mail.dk eller på tlf. 86824416 – mobil 25136838. Vi mødes som sædvanlig i klubhuset kl. 9.00 til kaffe, bagefter vi kører til Kokkeskolen og parkerer, hvorefter vi går en tur i området indtil kl. 11.30. 

Onsdag d. 13. februar 2019: Turforslag ønskes

Onsdag d. 6. februar 2019: Vi mødes i klubhuset kl. 9.00 til kaffe. Herefter har Ingolf en tur i Linå Vesterskov klar.

Onsdag d. 30. januar 2019: Vi mødes i klubhuset til kaffe. Efter kaffen kører vi til Stenholt, hvor Lars Ole og Grete har en tur klar til os.

Onsdag d. 23. januar 2019: Revyaften i Silkeborg Ny Teater, Revyen Grænseløs afgrænsning, Revyen starter kl. 20.00. Tilmelding til Merete Jakobsen, gerne snarest.

Onsdag d. 23. Januar 2019: Vi mødes i klubhuset kl. 9.00 til kaffe, herefter kører vi til Mørksøvej, hvor Asmus så har lavet en tur i Østerskoven.

Onsdag d. 16. Januar 2019: Vi var en sluttet gruppe på 12 til kaffe i klubhuset, herefter havde Lars Ole en tur klar i Vesterskoven, med start fra mindestenen, op over Frederik d. 7. høj.

Onsdag d. 9. Januar 2019: Vi mødes i klubhuset kl. 9.00 med kaffe, herefter laver Lars-Ole og Grete en tur i Sønderskoven, start fra P-pladsen ved Rødebækhus.

Onsdag d. 2. Januar 2019: Vi mødes i klubhuset kl. 9.00 med kaffe, herefter laver Mariane og Jens en tur i området ved Lysbro, Odden m.m.