Minitræning

Mini-træning er for de mindste børn på 3-7 år.  Vi har fokus på at lege i skoven, med orienteringsløb som inspiration for legene.

Vi kommer ud i skovbunden og bliver seje til at bevæge os over grøfter, igennem tæt skov og mudder og op og ned ad bakker.

Vi lærer også hvordan et orienteringskort ser ud, og hvordan man med hjælp fra dette, kan finde poster rundt omkring i skoven. Træningen bliver tilpasset så der vil være passende udfordringer til hele aldersspændet.

Træningen foregår med udgangspunkt fra Silkeborg OKs klubhus Vejlsøhus. Vejlsøvej 7b.

Vi mødes tirsdage kl. 17 og starter med velkomst og navnerunde.

En voksen skal deltage sammen med barnet/børnene. Man behøver som voksen ikke at have løbet orienteringsløb før. Det hele foregår i de samme omgivelser, som hurtigt bliver trygge for store som små.

Træningen afsluttes kl. 18, med frivillig og meget hyggelig madpakkespisning.

Tilmelding foregår via hjemmesiden: https://silkeborg-ok.dk/nye-medlemmer/

Træningerne følger skoleåret

Forår fra efter påske til sommerferie. Efterår fra sommerferie til efterårsferie.

Første måned er “prøve”-måned, derefter forventes indmeldelse i klubben. Se kontingent under NYT MEDLEM i fanerne.

Yderligere spørgsmål kan sendes til sokminio@gmail.com

Følg med her: https://www.facebook.com/groups/354958611784269

Mange hilsner fra minitrænerne Christian, Jesper, Emil, Emma, Ane og Gitte
Silkeborg OK – Mini’erne