Instruktion uge 7 (15. – 21. februar) i Hjortsballe Krat

Det er vigtigt, at I har læst nedenstående instruktion igennem, inden I downloader et kort og løber i skoven!

Generelt om lukkede områder

Det er vigtigt at I respekterer de lukkede områder der er markeret med rød skravering på kortene. Områderne er defineret af statsskovene/skovejerne og skyldes flere forskellige forhold, men blandt andet hensyn til dyrelivet, herunder ynglende havørne i Sønderskoven.

Parkering og start

Parkering er kantparkering på Sepstrupvej ved mødested 27 – TAG HENSYN OG PARKÈR GODT IND TIL SIDEN.

Start ligger ca. 100 meter nede af grusvejen til Sepstrupvej 22.

Baner

Banerne er lavet af Tue Lassen, som skriver:

Kort og terræn:

Stærkt kuperet og meget varieret terræn, vekslende fra helt åbne nåle- og løvskovsområder, til tættere og diffuse skovområder, og åbne lyngområder. Undervegetationen på kortet er de fleste steder bregner, som på denne årstid kan passeres rimeligt fint.

Rødskraverede områder på kortet må der ikke løbes i. Der er et åbent lyngområde midt på kortet der er hegnet ind –  hegnet et markeret med en rød tyk streg, og må kun passeres på de 3 angivne åbninger på hegnets vestside og én opsat passage til lejligheden, bestående at paller (se billede). Der må løbes på alle marker. Der er en del passerbare hegn rundt om flere af disse marker, som gerne må passeres, men hvor der kan være strøm i.

Grendigerne er væk, så gennemløbeligheden i disse områder er forbedret.

Landsholdet kommer:

Landsholdet bruger træningen som en del af deres landsholdssamling i uge 7, hvor herrerne løber bane 1 – svær lang og damerne løber bane 2 – svær mellem. De løber træningen tirsdag i tidsrummet kl. 10-12, så undgå venligst at troppe op i skoven på det tidspunkt, så vi ikke samles for mange. Efterfølgende kan du uploade dit gps-spor i o-track og sammenligne dig med landsholdsløberne.

Kortene til denne uge

Kortene er placeret i kortkasser ved klubhuset og kan downloades her nederst på siden.

Alle kort/baner er i A4 størrelse.

Bane 1 Svær lang, bane 2 Svær mellem og bane 4 Mellemsvær lang, printes med kortvend og kan downloades som dobbeltkort til kortvend og et samlet kort med alle posterne.

Vi opfordrer til at dem der har mulighed for det, selv printer kort, da en del af det store arbejde ligger i at få fyldt op i løbet af ugen.

Kort download

Banernes sværhedsgrad fremgår af filnavnet.

  • Bane 1 Svær er en lang bane på ca. 9-10 km.
  • Bane 2 Svær er en mellem bane på ca. 6-7 km.
  • Bane 3 Svær er en kort bane på ca. 4-5 km.
  • Bane 4 Mellemsvær lang er ca. 7-8 km.
  • Bane 5 Mellemsvær kort er ca. 4-5 km.
  • Bane 6 Let er ca. 3-4 km

Alle baner ligger som PDF filer.

Når du skal downloade en fil, så klik førts på uge-nummeret og derefter klikker du på filnavnet og vælger “Download”.

[mdocs folder=”mdocs-cat-80″ hide_folder=”true” sort_value=”name” is_descending=”false”]