Instruktion uge 43 (19.-25. oktober) i Nordskoven

Det er vigtigt, at I har læst nedenstående instruktion igennem, inden I downloader et kort og løber i skoven!

Generelt om lukkede områder

Det er vigtigt at I respekterer de lukkede områder der er markeret med rød skravering på kortene. Områderne er defineret af statsskovene/skovejerne og skyldes flere forskellige forhold, men blandt andet hensyn til dyrelivet, herunder ynglende havørne i Sønderskoven.

Parkering og start

Parkering A er ved hundeskoven/alternativt De små fisk (mødested 11).

Parkering B ved Nåege (mødested 2).

Baner

Banerne er lavet af Tove Jakobsen, som skriver:

Denne uges baner fokuserer på kurver. Alle svære baner kan løbes både på almindeligt O-kort og på kurvekort. På mellemsvær og let bane er der anvendt kurvedetaljer i banelægningen, hvor det har været muligt.

De betyder, at selvom du løber på almindeligt kort med stier osv. kan du med fordel fokusere på at bruge kurvedetaljerne at løbe efter og ”glemme” stierne, hvor det er muligt.

Inden du starter løbet, er det rigtig godt at skabe sig overblik over hvordan skovens kurvebillede udbreder sig. Faktisk er Silkeborg Nordskov én stor udløber, der breder sig mod nord/vest, med et hav af udløbere hele vejen rundt. Det kan ofte betale sig at læse kurvebilledet inden man løber det enkelte stræk. Både for at bruge kurverne i orienteringen, men også for at undgå de værste stigninger ?. Hvis du vælger kurvekort eller almindeligt O-kort og lader være med at fokusere på stierne, får du derfor optimalt ud af din kurvetræning.

God tur!

Kortene til denne uge

Kortene er placeret i kortkasser ved klubhuset og kan downloades her nederst på siden.

Bane 1A og 1B svær lang, både almindelig og på kurvekort, er printet i A3 og ligger til download i A4  med kortvend.

De øvrige svære baner (2 og 3) er printet og kan downloades både som kurvekort og som almindeligt – begge dele i A4 størrelse.

Alle øvrige kort/baner er i A4 størrelse.

Vi opfordrer til at dem der har mulighed for det, selv printer kort, da en del af det store arbejde ligger i at få fyldt op i løbet af ugen.

Kort download

Banernes sværhedsgrad fremgår af filnavnet.

  • Bane 1 Svær er en lang bane på ca. 9-10 km.
  • Bane 2 Svær er en mellem bane på ca. 6-7 km.
  • Bane 3 Svær er en kort bane på ca. 4-5 km.
  • Bane 4 Mellemsvær er ca. 5-6 km.
  • Bane 5 Let er ca. 3-4 km

Alle baner ligger som PDF filer.

Når du skal downloade en fil, så klik førts på uge-nummeret og derefter klikker du på filnavnet og vælger “Download”.

[mdocs folder=”mdocs-cat-83″ hide_folder=”true” sort_value=”name” is_descending=”false”]