Tak til de skønne hjælpere

Kære allesammen

Tusind tak for jeres hjælp i forbindelse med Yeti Adventure Challenge.

I har været intet mindre end fantastiske!! Vi er imponerede over den arbejdsiver I har udvist og det er ingen sag at være løbsansvarlig, når man har hjælpere som jer. Imponerende at opleve den fællesskabsfølelse, som SOK som klub udviser, når et stort arrangement skal stables på benene.

Løbet er en vigtig indtægtskilde for klubben og derfor er det fedt, når vi har været fælles om at løfte opgaven.

I får stor ros fra deltagerne. Vi har ikke hørt en eneste negativ feed back!! Kronprinsen sender glade hilsner!!

På enkelte poster kom hjælperne til at vente længe på deltagerne, og det er vi kede af. Det er åbenbart den sværeste nød at knække, hvordan man undgår det, men vi må tænke os ekstra godt om næste år og prøve at gøre det bedre.

Med venlig hilsen koordinatorerne

Skriv et svar