Julefrokost for mandagspigerne – og andre der vil med – mandag den 7. december

Traditionen tro, indbydes du til årets mandags-pige-julefrokost i klubhuset.

Vi mødes kl. 17.30 og løber en tur med eller uden pandelampe. Når sauna og bad er veloverstået, er der fælles borddækning og anretning af alle de spændende medbragte madretter til det store Julefrokost bord kl. 19.30.

Kl. 21.00 er der pakkespil – medbring derfor en gave til ca. 30 kr.

Vi slutter aftenen ca. kl 22.

Der er tilmelding til Tove Jakobsen på mail tjum@youmail.dk eller tlf. 26715258 senest d. 30. november. Oplys ved tilmeldingen hvilken ret du vil medbringe – så koordinerer vi.

Både mandagspiger og andre der har lyst at være med, er meget velkomne.

Skriv et svar