Nu starter tirsdagstræning for voksne igen

Nu kommer der igen en tid, hvor voksne orienteringsløbere hver tirsdag kan få gode råd og fif inden turen går i skoven med kort og kompas.
Tirsdag lægger Erik Bobach ud med instruktion af svære baner, og Tove Jakobsen vil give angrebsvinkler på lette og mellemsvære baner.
Det foregår i klubhuset kl. 17:45, og efter løb er der mulighed for bad og kaffe samme sted.

Ungdomsløberne møder direkte i skoven, hvilket kan følges her: https://www.facebook.com/pg/silkeborgok/events/?ref=page_internal Nogle dage forinden er det her til at se indhold og mødested.

Helt nye løbere i alle aldre kan sætte kryds d. 29. april. Her indbyder vi til Find Vej dag, hvor det er muligt at prøve vores sport og få masser af instruktion. Man kan både løbe alene eller som en hel familie sammen. Der er start mellem kl. 11 og kl. 13 fra klubhuset.

Der er introdage for nye løbere 3 tirsdag i maj: D. 2. maj, d. 9. maj og d. 16. maj. Mød op kl. 17:45 i klubhuset og få en god indføring i kort og kompas. Kom i løbetøj da vi selvfølgelig også skal en tur i skoven. Der er mulighed for bad efterfølgende.

De alleryngste, vores mini’er, starter igen efter vinterpausen tirsdag d. 18. april. Følg med på hjemmesiden.

De fleste lørdage er der mulighed for en tur i skoven på træningsløb, vi selv arrangerer. Se oversigten her: http://silkeborg-ok.dk/index.php/forelobig-traeningslobsplan-2017

Skriv et svar