Vi er også i 1. division i 2018

Søndag d. 1. oktober blev det afgjort, at vi også til næste år er med i 1. division. Dagens modstandere var Aalborg OK, Aarhus 1900 og Herning OK. Vi kom sikkert ud af matchen og kan nu skærpe ambitionerne om at skulle ind og blande os i kampen om at være med i finalen i DM for hold 2018.

Hermed en opfordring til at holde stærkt øje med datoerne for næste års divisionsmatche. Det vil være afgørende, at vi er mange med og hver især bliver lige liiiidt bedre i løbet af det næste halvår. Derfor er det jo super, vi har så mange gode træningstilbud uge efter uge.

Dagens match var i Stendal, og Karup OK var arrangører.
Der er store muligheder for at nørde i point og resultater her: http://www.karupok.dk/

Du kan se klubbilledet af dagens Silkeborg-løbere  i god opløsning her: https://www.facebook.com/silkeborgok 

Til årets finale i DM for hold, blev ”posen godt rystet”.
PAN blev nr. 1.
Horsens OK blev nr. 2.
Søllerød blev nr. 3.

Skriv et svar